Om grammatiktossen
Grammatiktossen.dk er en underafdeling af virksomheden andersen-freelance.
Ideen til grammatiktossen.dk opstod efter en stor interesse for min instagram-profil, @grammatiktossen, hvor jeg dagligt deler ud af gode, nemme og simple råd omkring grammatik og retskrivning. Disse opslag er nu blevet ført videre over i plakatform. Jeg tror på, at de ting vi har svært ved, hurtigere vil sætte sig fast, hvis vi kan få dem op at hænge og så kan gå og kigge på dem dagligt.
Jeg kommer med mere end 20 års erfaring fra den grafiske branche, kombineret med en korrekturlæseruddannelse i 2016. En dag blev jeg så tilpas provokeret af en udtalelse, jeg fik: “Åhh, er du én af dem …?” (læs: som altid skal rette andre folks sproglige fejl). Og nej, det er jeg ikke. For der kan være mange grunde til, at fejlene opstår. Ordblindhed, tilflyttere, indlæringsvanskeligheder, nydanskere osv.
Jeg brænder for et korrekt dansk og har gjort det til min mission at få så mange som muligt med på vognen, at se vigtigheden i netop at bevare et godt dansk. Derfor disse plakater – som også bare får tingene til at gå op i en højere enhed for mig, i forhold til min grafiske baggrund.
Jeg udformer og layouter selv alle produkterne. Til en hjælp har jeg dog en professionel, ekstern 3. part med ind over indhold, så du er garanteret en høj kvalitet og ægthed i plakaternes indhold.
Plakaterne bliver trykt i høj kvalitet på svanemærket trykkeri, og leveres i plakatrør, så de ikke bliver beskadiget under fragt.
Hvis du har spørgsmål omkring grammatiktossen.dk, plakater eller ønsker til specialproduktioner, så kontakt os endelig på kontakt@grammatiktossen.dk
Find os på instagram og Facebook.
